Dagplejen på Naturmødet

Dagpleje netværket ”1000 ben” var igen i år repræsenteret på Naturmødet i Hirtshals.

Temaet i år var ”Dagplejens Have”, og dagplejerne viste i praksis gennem fortællinger og billeder, hvordan de eksperimenterer og udforsker det spirende liv i haverne sammen med børnene. 

Der var smagsprøver på hjemmebagte boller med bøgeblade, som blev serveret med hjemmelavet pesto af skvalderkål og mælkebøtter, så også smagsløgene blev pirret gennem utraditionelle oplevelser. Se opskrifterne her.