Opskrivning og udmeldelse af dagplejen

Når jeres barn er født, vil det være en god idé, hvis I snarest herefter skriver jeres barn op til dagpleje.

Uanset hvor I er bosat i Hjørring Kommune, har I mulighed for at blive tilbudt en plads i den kommunale dagpleje.

Der er kommunal dagpleje i Hjørring, Sindal, Vrå og Hirtshals.

Skriv jeres barn op til dagpleje

Ved opskrivningen kan I under bemærkninger give Pladsanvisningen besked, hvis der er særlige ønsker, der skal tages hensyn til. Det kan være et behov for at få jeres barn passet på skiftende tidspunkter eller særlige ting/behov, vi skal være opmærksomme på i forhold til jeres barn.

Jeres barn kan starte i dagpleje til den 1. i en måned. I vil modtage en sms med besked om, at I har fået et pladstilbud.

Udmeldelse

Jeres barn kan med 1 måneds varsel udmeldes til den sidste dag i måneden. Dette skal ske online via den digitale pladsanvisning.

Barnet udmeldes automatisk med udgangen af den måned, hvori barnet er fyldt 2 år og 9 mdr.

Meld jeres barn ud af dagpleje